Besøg os på Kroppedal
Vi glæder os til dit besøg
Besøg Museet
Kroppedal Museum ligger smukt i Vestskoven, og er det perfekte udgangspunkt for en skovtur og en god kulturoplevelse for hele familien. Fra museet kan I gå tur gennem skoven, ned til den imponerende vikingebro, som Kroppedal Museum har bygget sammen med Vikingelandsbyen i Albertslund.
Hvis I forsætter over broen, kommer I ned til Vikingelandsbyen, hvor de rekonstruerede vikingehuse giver et flot indtryk af, hvordan en storgård så ud for tusind år siden.
Museets gårdhave er under ombygning, men allerede fra næste år, vil man kunne sidde i smukke omgivelser og spise frokost i det grønne. Der er med andre ord mulighed for at lave en heldagsudflugt, som hele familien vil sætte pris på.
Åbningstider:
Museet har åbent tirsdag til søndag fra 12.00 til 16.00.
Mandag har vi lukket (Påskedag og Pinsedag undtaget).
Særlige lukkedage: 24., 25. og 31. december samt 1. januar.
Pris:
Entré for voksne over 18 år: DKK 50,-
Der er gratis adgang for børn under 18 år
Årskort giver adgang til museet sammen med en ledsager i et helt år. Det koster DKK 150,-
Find os her:
Kroppedals Allé 3
2630 Taastrup
Kontakt:
Hvis I har spørgsmål i forbindelse med jeres besøg, er I altid velkomne til at kontakte museet på 43 30 30 00 eller på kontakt@kroppedal.dk