Hedehusene – den vestlige bastion

Hedehusene – den vestlige bastion

Hedehusene – den vestlige bastion

Velkommen til en rejse i boligens tegn – en byvandring med arkivleder Lars Spatzek fra Kroppedal Museum. 

Hedehusene har siden de store virksomheder etablerede sig omkring år 1900, været bosted for tusinder af mennesker. Behovet for boliger har der været til alle tider, og i Hedehusene har vi eksempler på noget nær alle typer boliger og kvarterer. Med den store udflytning til bedre lejligheder inde fra Københavns baggårde med ofte dårlige hygiejniske forhold, blev det almennyttige boligområde Charlotteager opført. Her var der rum og plads til udfoldelse. 
De seneste år har Charlotteager med en række nye aktiviteter skiftet ham til at være et eksempel på at bruge lokalhistorien til at binde området sammen med resten af Hedehusene. Arkivlederen vil vise eksemplerne og fortælle om hele den fine demokratiske proces i fuld udfoldelse. 

Nærheden er det helt store nye skrig – en kæmpe ny bydel på Vestegnen. Området er blevet omdannet fra byens største arbejdsplads til mange forskellige eksempler på moderne byggeri. 

Reerslevvej-kvarteret er byens gamle arbejderkvarter. Områdets største arbejdsplads, Hedehus Teglværk udstykkede området i små parceller, som de enkelte familier med frasortrede sten kunne bygge huse på. Hele området er i dag ret velbevaret og falder fint ind i Hedehusenes kulturhistorie. Vi slutter af på Hedehusene Station, tegnet af Heinrich Wenck.  

Byvandringen varer ca. 1,5 time og ruten er ca. 2,5 km.

Mødested: Charlotteager 122B (Charlotteagers Aktivitetshus)

Guide:
Lars Spatzek har været ansat på Lokalhistorisk Arkiv i Høje-Taastrup Kommune siden 1993, fra 1996 som arkivleder. Lars er handelsuddannet samt en merkonom i organisation. Han leder et af landets største lokalhistoriske arkiver med righoldige samlinger, og er kendt for utallige Byvandringer i kommunen.

Praktiske oplysninger

Arrangør:

Dato:

14. september 2023 kl. 17.15 – 18.45

Sted:

Charlotteager 122B

Kontaktoplysninger:

Mail:  kontakt@kroppedal.dk
Telefon: 43303000

Billettyper:

Pris: 125 kr.

Pensionist Albertslund DKK 87,50,-
Efterlønsmodtager Albertslund DKK 87,50,-
Efterlønsmodtager Brøndby DKK 62,50,-
Pensionist Brøndby DKK 62,50,-