POSTKORT FRA USA: BORGERRETTIGHEDSKAMP OG REENACTMENT
Udgivet: 11. april 2024 
Oprettet af: Mads Thernøe.
POSTKORT FRA USA: BORGERRETTIGHEDSKAMP OG REENACTMENT
Af Mads Thernøe
Vi har nu lagt det meste af den amerikanske borgerkrig bag os, og er kørt sydpå for at se nærmere på borgerrettighedskampen. For godt nok blev slaveriet forbudt efter krigen, men det betød ikke, at de sorte fik lige rettigheder. Til trods for, at den amerikanske forfatning sige, at “All men are created equal”, blev der i løbet af 1890´erne indført de såkaldte Jim Crow love, som sikrede en adskillelse mellem sorte og hvide med et hvidt overherredømme.
Det første stop var i Moore’s Ford i Georgia. Her fandt der en lynching sted i 1946, hvor fire unge sorte blev dræbt af en gruppe fra Ku Klux Klan. Mordene blev aldrig opklaret, da de lokale myndigheder formodentlig var indblandet i forbrydelsen, og selvom flere borgerrettighedsforkæmpere igennem tiden har forsøgt at få domstolene til at tage sagen op, er det ikke lykkes at komme til bunds i sagen. Givetvis fordi de skyldiges slægtninge stadig bor i den lille by, og man ikke ønsker at ribbe op i de gamle sår.
Kampen for retfærdighed er dog ikke slut, og for at gøre opmærksom på fortidens forbrydelse, genopfører en gruppe sorte aktivister hvert år den modbydelige lynching.
Arrangementet startede kl. 10.00 lørdag formiddag i The First African Baptist Church. Gudstjenesten varede i tre timer, og var en blanding af gudstjeneste og et politisk møde. Godt 40 mennesker var mødt frem denne lørdag formiddag, og udover en enkelt kvinde var alle andre sorte. Jeg var lidt spændt på at se, hvordan menigheden tog imod os, men vi blev udelukkende mødt med venlighed og nysgerrighed. Opflammende taler og prædikener fra præster og aktivister var en imponerende opvisning i den sorte retoriske tradition. Fra sagte hvisken til høje råb og stampen i gulvet. Det var en gribende oplevelse, og vi mærkede vreden og sorgen over de sortes situation, – både dengang og i dag.
Efter kirken kørte vi sammen med de øvrige deltagere i kortege rundt til de lokale kirkegårde, hvor ofrene for lynchningerne var begravet. Alle steder blev der holdt taler, og historierne bag lynchningerne blev fortalt.
Endelig nåede vi frem til genopførslen af de frygtelige mord. På en lille skovvej gik vi godt 2 km ind i skoven, til en lille bro. Her blev de fire sorte stoppet i deres bil, af en gruppe hvide KKK medlemmer, hvorefter de alle blev bundet og skudt. Det var ikke deres skuespilkunst, der prægede optrinnet, men det betød ingenting. Det vigtige her var budskabet og selve handlingen. Man mærkede tydeligt et stort behov for at tage ejerskab over historien. Deltagerne ville ikke glemme, men brugte skuespillet til at kræve retfærdighed. Mange græd, og der var en stærk oplevelse af sammenhold og tilbageholdt vrede.
Vi kommer, som jeg tidligere har beskrevet, fra slagmarkerne i Gettysburg, hvor hundredvis af primært hvide mænd genopfører borgerkrigens blodige slag. Selvom de to reenactments (genopførelser) umiddelbart ligger meget langt fra hinanden, har de alligevel fællestræk. Et ønske om at komme tættere på sin historie, og tage ejerskab over den. Det gælder både for mange af de sydstatsfolk, der trækker i den grå sydstatsuniform for at fortælle deres fortolkning af borgerkrigens årsager, og ikke mindst for de sorte, der genopfører nogle af de forbrydelser, deres forældre og bedsteforældre gennemlevede. For begge grupper drejer det sig om at komme tættere på deres historie, og sætte den i spil i dag.
Følg med her på bloggen, hvor Mads vil sende små beretninger om sine oplevelser hjem til os som Postkort fra USA.
Turen er støttet af Carlsbergfondet, og skal ende med at blive til en podcastserie på seks episoder. Du kan læse mere om projektet Borgerkrigens Ekko på turens hjemmeside samt på instagram.
