Stjerneaften

Med satellitten GAIA, kan vi kortlægge Mælkevejen med en præcision ned til mikrobueskeunder. Dette giver os en mulighed for at grave i dens fortid og lære hvordan vores galakse er blevet til, en ny videnskabelig gren vi kalder Galaktisk Arkæologi.

Med enorme hastigheder, gemt bag et tykt varmeskjold, dykker Parker Solar Probe helt ind i Solens atmosfære. Til denne stjerneaften vil vi tale om denne vovehals af en satellit, og de opdagelser den har givet os.

For at undersøge universet, bruger astronomer alle de forskellige bølgelængder af lys, da de hver især kan afsløre forskellige detaljer. Ligesom JWST ser i infrarødt, ser Chandra universet i røntgen.

Gaskæmpen Jupiter og dens måner har for tiden besøg af satellitten Juno, som med infrarødt syn kan se igennem Jupiters ydre skyer for bedre at lære om planeten. Til denne stjerneaften vil vi kigge nærmere på Juno og dens opdagelser.

Allerede under sin første mission i 2015, tog Andreas Mogensen billeder af blå jets og røde feer: kæmpemæssige lyn.
Siden har både DTUs ASIM projekt og Andreas selv taget flere billeder af disse mystiske lyn, men hvad har vi lært om dem?

Den 26. august 2023, kl. 9.06 dansk tid, fløj Andreas Mogensen tilbage til ISS, denne gang for et langt ophold. Men hvad laver man på rumstationen, og hvordan er livet om bord på ISS?

For omtrent 13,5 milliarder år siden tændtes de første galakser. Webb-teleskopet er særlig godt til at se på netop disse. Hør om de nyeste opdagelser om galaksernes fjerne fortid.

Webb-teleskopet kan kigge helt ind til stjernernes fødestuer. Til denne stjerneaften vil vi fokusere på de nyeste opdagelser inden for stjerne og planetdannelse som JWST har bragt os