UDSOLGT Folketro og flagermuslamper

UDSOLGT Folketro og flagermuslamper

Kom ud og hør om folketroens fortællinger, mens vi vandrer med flagermuslamper i det begyndende efterårsmørke. 

Folketroen var en vigtig del af bøndernes hverdag indtil omkring år 1900. Træer, sten og kilder var besjælede. Overnaturlige væsner levede i skovene, bakkerne og vandløbene på landet. Væsner som bjergfolk, nisser og lygtemænd kom frem i mørket og påvirkede gårdene i området.

Der var mange måder at beskytte sig mod de overnaturlige væsner – nogle mere specielle end andre.

I flagermuslampernes skær går vi igen i år på opdagelse i områderne, hvor folketroens overnaturlige væsner holder til. Her vil museumsinspektør Julie Ring fortælle om væsnerne og hvordan man beskytter sig mod de forskellige farer.

Kom med ud på en skumringstur i Vestskoven, når vi går til Porsemosen på udkig efter ellepiger og Slattenpatten, over ådalen, hvor vi kan møde nøkken og forbi gravhøjen, for at se om den står på pæle. Møder vi varulven på vejen? Vi slutter ved gården, hvor nissen måske viser sin vrede.

Praktisk information

  • Turen er ca. 3 km lang, så tag gode sko og varmt tøj på.
  • Ved voldsomt regnvejr bliver turen aflyst.
  • Billetter koster 25 kr. pr. person. 

Praktiske oplysninger

Arrangør:

Kroppedal Museum

Dato:

31. oktober 2025 kl. 16:00 – 18:00

Sted:

Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup

Kontaktoplysninger:

Mail:  kontakt@kroppedal.dk
Telefon: 43303000

Billettyper:

UDSOLGT!
Pris: 25 kr. pr. person.
Mødested: Foran museet.