Garn under åben himmel – Kreativitet, natur og fællesskab

Garn under åben himmel – Kreativitet, natur og fællesskab

Kom ud på Kroppedal Museum til ‘Garn under åben himmel’, når vi sætter håndværk, strik og fællesskab i fokus. 

Er du en strikkeentusiast, der elsker at kombinere kreativ udfoldelse med afslapning i naturen? 

Lørdag d. 23. august samler vi strikkeelskere og garnentusiaster til en eftermiddag og aften fyldt med inspiration, mindfulness og fælles hygge i museumshaven. Her har du mulighed for at fordybe dig i både det praktiske håndarbejde og de psykologiske aspekter af kreativitet – alt sammen i de smukke omgivelser i Vestskoven.

Gennem hele arrangementet kan du sætte hverdagen lidt på pause og fordybe dig i håndværkets beroligende egenskaber, når vi sætter fokus på craft psykologi, mindfulness og skovens rolige tilstedeværelse. 

Du får både praktiske værktøjer til dine strikkeprojekter og indsigt i, hvordan håndarbejde kan have en positiv indvirkning på vores mentale sundhed.

Program:

Foredrag om Craft-psykologi ved Psykologen i Skovbrynet
Hvordan påvirker strikning vores mentale velvære? Psykolog og naturvejleder Julie Herfelt Holck, også kendt som Psykologen i Skovbrynet, dykker ned i craft psykologi, der ser på, hvordan aktiviteter som strikning, broderi, bagning eller lignende kan hjælpe med at forbedre vores trivsel – både fysisk og psykisk. Hvad sker der med os, når vi bruger hænderne aktivt i vores hobby? Og hvordan kan det ligefrem være sundhedsfremmende for os? 

Få fingrene i helt ned i ulden: værksted med dogmestrik og plantefarvning
Efter det spændende foredrag vil der også være mulighed for selv at prøve kræfter med dogmestrik, når vi finder råuld frem og sætter fokus på den bæredygtige og traditionelle teknik. Med denne metode får du et rustikt og autentisk udtryk i dit strik. Oplev, hvordan råuldens tekstur og kvalitet kan løfte dit strik til noget helt særligt. Vi sørger for råulden, så du kan prøve dogmestrik.

Er du nysgerrig på at tilføje et personligt præg til dit garnlager? Biolog og naturformidler Caroline Risager holder oplæg om plantefarvning og fortæller, hvordan du let kan begynde at farve garn med naturlige plantefarver. Efterfølgende kan du selv være med til at farve garn, når hun finder enkelte plantefarver frem på denne miniworkshop. Dyk ned i teknikker og metoder, der giver dig smukke, naturinspirerede farver.


Aftensmad og et glas vin (eller en kold forfriskning)

Efter en kreativ eftermiddag samles vi over en simpel aftensmad i museumshaven. Der vil også være et glas vin, som du kan nyde i godt selskab med ved bålfadet. Her er der god mulighed for at dele erfaringer, få tips og måske få inspiration til dit næste strikkeprojekt.


Mindful aftenvandring i området og aftenhygge omkring bålet

Om aftenen guider museumsinspektør og naturformidler Julie Ring jer på en mindfulness-vandring i det naturskønne område omkring museet. Find din indre ro, lyt til naturen og være til stede i nuet. Her er der god mulighed for at koble af og lad skovens fred fylde dig efter dagens aktiviteter.

Efter vandringen i områdetafslutter vi dagen med en afslappet stund omkring bålet i museumshaven. Det er her, vi kan reflektere over dagens oplevelser og måske finde inspiration til vores næste strikkeprojekter. Det er også en mulighed for at møde nye mennesker og dele en rolig aften i naturens nærvær.

Mulighed for overnatning
Har du lyst til at nyde skovens ro lidt længere? For 50 kr. har du mulighed for at overnatte i vores museets hyggelige shelters. Vågn op helt tæt på naturen til en stille morgen, hvor morgenmad er inkluderet. Afslut dagen uden stress over at nå skulle køre hjem om aftenen.

Praktisk information

  • Der er kun 20 pladser til arrangementet, så vi anbefaler at tilmelde sig i god tid.
  • Arrangementet foregår i museumshaven på Kroppedal Museum.
  • Kom i komfortabelt tøj, der passer til udendørs aktiviteter og vejret på dagen. 
  • Medbring gerne dit strikketøj og strik undervejs.

Tag med til en inspirerende dag, hvor strikning, natur og fællesskab mødes.

Praktiske oplysninger

Arrangør:

Kroppedal Museum

Dato:

23. august 2025 kl. 14:00 – 20:00 (Med mulighed for tilkøb af overnatning)

Sted:

Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup

Kontaktoplysninger:

Mail:  kontakt@kroppedal.dk
Telefon: Telefon: 43303000

Billettyper:

400 kr. for arrangementet + 50 kr. for overnatning