Nattergaletur til Porsemosen
Nattergaletur til Porsemosen
Oplev Porsemosen ved aftenstid, hvor nattergalens sang skaber en særlig stemning i moselandskabet. Der er særdeles gode muligheder for at høre nattergalen, som yngler i området.
Porsemosen rummer et varieret landskab med tørvegrave, rørskov, pilekrat og enge, som også tiltrækker andre spændende fuglearter som rørdrum, rørhøg og græshoppesanger. Undervejs vil der være mulighed for at genkende flere af forårets fuglestemmer.
Turen starter ved Kroppedal Museum og går via Nybølle Å ind i mosen. Porsemosen er med sine mere end 100 hektar den største nogenlunde uforstyrrede mose på Københavns Vestegn.
Praktisk information: Ved tørt vejr er vandresko tilstrækkeligt fodtøj, men terrænet kan være ujævnt.
Arrangementet afholdes i samarbejde mellem DN Albertslund og DN Høje-Taastrup.
Mødested: Kroppedal Museum
Hvornår: 16. maj kl. 20-22.30
Deltagelse: Gratis, kræver ingen tilmelding

Praktiske oplysninger
Arrangør:
Dato:
16. maj 2026 kl. 20:00 – 22:30
Sted:
Kontaktoplysninger:
Mail: kontakt@kroppedal.dk
Telefon: 43303000
Billettyper:
Gratis – tilmelding ikke nødvendig
