Skovbadning og forbundethed i Vestskoven
Skovbadning og forbundethed i Vestskoven
Hvordan opleves skoven, når man møder den med alle sanserne? Hvad bliver vi opmærksomme på, når vi giver os helt hen i naturens univers?
Det er noget af det, specialestuderende Nanna Schødt undersøger, når hun i samarbejde med projektet Museet i Vestskoven på Kroppedal Museum inviterer til skovbadning d. 12. april.
Med inspiration fra den japanske praksis, skovbadning, tager vi dig med på en sanseoplevelse helt tæt på naturen. Her får du mulighed for selv at se, lytte, mærke, dufte og smage på omgivelserne omkring dig i ro og fred.
Du kan også høre fortællingen om Vestskoven, hvordan den er blevet til og hvor du stadig kan få øje på dens tilblivelse blandt træerne.
Efter skovbadningen kan du nyde en kop te eller kaffe i museumshaven, mens Nanna spørger ind til oplevelsen af at være tæt på skovens liv.
Kom ud i Vestskoven og oplev livet i skovbunden på en helt anden måde.
Workshoppen er gratis, men har begrænsede pladser.
Praktisk information
Kort om Nanna Schødt:
Nanna studerer Materiel Kultur Didaktik på Aarhus Universitet og er ved at skrive sit afsluttende speciale om skovbadningens potentialer for økologisk opmærksomhed. I den anledning afholder hun workshoppen Skovbadning i Vestskoven i samarbejde med Museet i Vestskoven på Kroppedal Museum, for at få indblik i, hvordan det kan udvikle didaktiske praksisser.
OBS!
Da workshoppen er en del af Nannas speciale, vil hun tage noter og spørge om tilladelse til at optage lyd af samtalerne om oplevelsen. Hun optager kun, hvis du giver tilladelse og observerer IKKE under selve skovbadningen.
Praktiske oplysninger
Arrangør:
Dato:
12. april 2025 kl. 11:00 – 12:30
Sted:
Kontaktoplysninger:
Mail: julie.ring@kroppedal.dk
Telefon: 43303008
Billettyper:
Gratis, men med begrænsede pladser.


