TorsdagsTanker

TorsdagsTanker

Som en del af et nyt koncept inviterer projektet ‘Museet i Vestskoven’ i løbet af 2025 til TorsdagsTanker i museumshaven på Kroppedal Museum.

Kom med til en spændende aften i det fri, få et glas vin eller en sodavand og hør om alt godt fra kulturhistorien, astronomien, naturen eller noget helt fjerde.

Historien om Vestskoven
Vi starter ud i naturen og lokalhistoriens tegn, når vi torsdag d. 12. juni sætter fokus på ‘Historien om Vestskoven’.

Her vil museumsdirektør Mads Thernøe interviewe skovrider Kim Søderlund om Vestskovens tilblivelse og betydning på egnen. Hvilke overvejelser gjorde man sig, da skoven skulle anlægges? Har natursynet ændret sig i løbet af den tid, skoven har eksisteret? Hvad mener vi, når vi taler om “urørt skov”?

Tag med ind i naturens verden til TorsdagsTanker d. 12. juni kl. 17.

Praktisk information
Arrangementet starter med velkomst og vin kl. 17, mens museumsdirektør Mads Thernøe og skovrider Kim Søderlund går på scenen kl. 17.30-18.30.

TorsdagsTanker foregår udendørs i museumshaven, så tag gerne tøj på efter vejret. Der vil være siddepladser til alle.

Ved meget dårligt vejr flyttes arrangementet ind på Kroppedal Museum.

Arrangementer i museumshaven er let tilgængelige for både gangbesværede og kørestolsbrugere gennem havens stisystem.

Museet i Vestskoven er en del af Kroppedal Museum.
Projektet er støttet af Nordea-fonden.

Praktiske oplysninger

Arrangør:

Kroppedal Museum

Dato:

12. juni 2025 kl. 17 – 19

Sted:

Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup

Kontaktoplysninger:

Mail:  kontakt@kroppedal.dk
Telefon: 43303000

Billettyper:

Pris: 75 kr.
Start tidspunkt er kl. 17. – interviewet starter kl. 17.30