Workshopdag med flinthugning
Workshopdag med flinthugning
En spændende dag på Kroppedal Museum med introduktion til teknikker og metoder i et ældgammelt håndværk.
På denne workshopdag får du en introduktion til flinthugningens teknikker og metoder.
Workshoppen ledes af Johan Villemoes, som deler ud af sin viden om dette fascinerende håndværk og de grundlæggende principper bag arbejdet med flint.
Workshopdag 11:00 – 16:00
🪨 Dagen byder på en spændende introduktion til flinthugning, hvor teknikken bliver demonstreret, og Johan Villemoes fortæller om de grundlæggende principper bag arbejdet med flint.
🪨 Herefter får du selv mulighed for at prøve kræfter med håndværket i en praktisk øvelse, hvor du kan arbejde med fremstilling af en håndkile ved hjælp af direkte slagteknik.
🪨 I løbet af dagen ser vi også nærmere på oldsager og på, hvad de kan fortælle os om, hvordan stenalderfolket fremstillede deres redskaber. Hvis I har flintesager, kan vi også tage udgangspunkt i dem.
🪨 Senere fortsætter den praktiske øvelse, hvor vi blandt andet prøver at slå flækker af forberedte flintblokke. Deltagerne får også mulighed for at prøve at trykke en pilespids eller en skraber frem.
🪨 Der vil være pauser undervejs i løbet af dagen. Man kan købe kaffe og snacks i museumsbutikken fra kl. 12. Du er velkommen til at medbringe en madpakke.
Dagen er for alle nysgerrige, der gerne vil have en introduktion til flinthugning. Workshoppen henvender sig til voksne samt større børn fra 10 år og op (gerne i følge med en voksen).
Læs mere om Johan Villemoes, manden bag Crafts of the past her
Sted: Kroppedal Museum, museumshaven
Hvornår: 9. maj kl. 11:00– 16:00
Tilmelding: 100 kr.* / pr. person – Køb billet her
*prisen er ekskl. billetgebyr




Praktiske oplysninger
Arrangør:
Dato:
9. maj 2026 kl. 11:00 – 16:00
Sted:
Kontaktoplysninger:
Mail: kontakt@kroppedal.dk
Telefon: 43303000
Billettyper:
Pris for deltagelse: 100 kr. pr. person. Børn kan deltage fra 10 år.
