SJÆLDEN GRAVTYPE FUNDET TÆT PÅ TAASTRUP-PIGEN

Udgivet: 9. september 2026

Gravplads fundet ved Lindehøj-udgravningen afslører bådgrave og spor efter jernalderens romerske forbindelser

Af Severin Tobias P. Kofod og Helene Skjærning Jacobsen

Midt på en forhøjning i landskabet ved Lindehøj vest for Høje-Taastrup har Kroppedal Museum i den seneste tid udgravet en gravplads, hvor der er blevet lokaliseret 12 grave (fig. 1-2a/2b) . På nuværende tidspunkt kan Lindehøj-gravpladsen dateres bredt til ældre-/yngre romersk jernalder i perioden ca. 70-300 e.Kr.

Udgravningen har afsløret jordfæstegrave med individer uden gravgaver eller med simple gravgaver som lerkar. Men på gravpladsen er der også fundet gravlæggelser hvor den gravlagte har fået et finere udstyr med. I grav A17373 blev der fundet 60 glas – og guldfolieperler der er importeret fra romerriget samt rav og én enkelt bronzeperle.

_{Fig. 1: Oversigtskort over udgravningsfeltet ved Lindehøj, hvor gravpladsen fra ældre-/yngre romersk jernalder er blevet lokaliseret.}
_{Gravpladsen er placeret på et topografisk højtliggende punkt, hvor terrænet falder mod syd.
Illustration Severin Tobias Kofod & Helene Jacobsen}

^{Fig. 2.a: Nærbillede af Lindehøj-gravpladsen, der}^{viser en detaljeret sektion af oversigtskortet.
Illustration Severin Tobias Kofod & Helene Jacobsen}

_{Fig. 2.b: Nærbillede af Lindehøj-gravpladsen, der viser} _{en renset version, hvor kun de registrerede grave samt nærliggende konstruktioner er fremhævet.
Illustration Severin Tobias Kofod & Helene Jacobsen}

Endvidere blev der også fundet sølvbelagt cirkulær tutulusfibel der typologisk kan dateres til 250-300 e.Kr. (fig. 3-5). I grav A17381 blev der ligeledes fundet ca. 48 importerede glas- og guldfolieperler samt ravperler, en flot ornamenteret benkam og et lerkar (fig. 6-9). Begge individer i gravene tolkes ud fra det medgivne gravudstyr som værende kvinder. Senere i forløbet vil analyser af emaljeprotein fra de gravlagtes tænder blive udført for, så vidt det lader sig gøre, at fastslå deres køn.

Særligt to af gravlæggelserne er dog medvirkende til at Lindehøj-gravpladsen kan gå en tak op af datidens sociale rangstige. I to af gravene har arkæologerne nemlig fundet bådgrave – en relativt sjælden gravtype idet der kun er påvist ca. 80 bådgrave fra ældre -/ yngre romersk jernalder i Danmark.

_{Fig. 4: De mange glas-, guldfolieperler og bronzeperlen fra grav A17373 ses her i detaljer – de giver et indblik i jernalderens håndværk og statusmarkører.
Foto: Mette Wethje Skjødt, Kroppedal Museum}

_{Fig. 3: Den gravlagte kvinde i grav A17373 havde fået en forsølvet cirkulær tutulusfibel (et dragtspænde) med sig i graven. På billedet er fiblen ved at blive konserveret så den kan bevares for eftertiden.
Foto: Mette Wethje Skjødt, Kroppedal Museum}

*^{Fig. 5: Tegning af de fundne perler ved udgravningen af præparatet fra grav A17381.}*
*_{Foto: Mette Wethje Skjødt, Kroppedal Museum}*

Design uden navn (24) — Fig. 7: De farvestrålende perler og resterne af læder fra den mulige kappe/omslag ses her mellem knoglerne på den afdøde i graven.
Foto: Mette Wethje Skjødt, Kroppedal Museum

_{Fig. 6: Grav A17381, der tolkes som værende en kvindegrav, under udgravningen af arkæologerne fra Kroppedal Museum
Foto: Oliver Bender, Kroppedal Museum}

_{Fig. 8: Den fint ornamenterede benkam blev lagt med i graven som en personlig genstand, der fulgte den afdøde på hendes sidste rejse.
Tegning: Oliver Bender, Kroppedal Museum}

_{Fig 9: Tegning af de fundne perler ved udgravningen af præparatet fra grav A17381.
Tegning: Mette Wethje Skjødt, Kroppedal Museum}

Under fem store sten der var lagt oven på den afdøde, enten som markering af graven eller for at forhindre at den blev røvet/skændet, blev der fundet resterne af hvad der formentlig er en stammebåd med et bemærkelsesværdigt velbevaret gravudstyr.

Skeletmaterialet af den gravlagte var dårligt bevaret og kun tandemaljen er tilbage, men på baggrund af gravudstyret der bestod af fine glasperler, to fibler, en tenvægt, tre lerkar og en benkam peger genstandene i retning af den gravlagte har været en kvinde (Grav A17617) (fig. 10-14).

*_{Fig. 12: Detailbillede af den ene af de to bøjlefiber i grav A17617 omgivet af fine ravperler og blå glasperler.}*
_{Tilsammen har fiblerne og perlerne udgjort den afdødes smykkesæt.
Foto: Tue Schmidt, Kroppedal Museum}

_{Fig. 10: Stammebåden under udgravningen. På billedet ses to af de i alt fem store sten, der var lagt oven på den afdøde.
Foto: Tue Schmidt, Kroppedal Museum}

_{Fig. 11: Resterne af stammebåden fra grav A17617 efter frilægningen. Båden har oprindeligt været bredere, men tidens nedbrydning samt trykket fra stenene og den overliggende jord har fået den til at styrte sammen og falde indad.
Foto: Tue Schmidt, Kroppedal Museum}

*_{Fig. 13 : Under træet i den sammenfaldne stammebåd blandt perlerne dukkede der endvidere en flot tenvægt op. Tenvægten er markeret med hvid pil.}*
*_{Foto: Emil Holmstrup}*

_{Fig. 14: 3D‑model af bådgraven A17617, der viser gravens konstruktion, udformning og placering af genstande i deres oprindelige kontekst. Modellen giver et rumligt indblik i bådgravens bevaringstilstand, dens orientering i feltet samt den måde, hvorpå gravudstyret er blevet nedlagt, og fungerer som et visuelt supplement til den arkæologiske dokumentation.
3D-model: Rasmus Mathiesen, Kroppedal Museum}

På baggrund af de typologiske studier af fiblerne og de medgivne glasperler skal graven formentligt dateres til ældre romersk jernalder ca. 70-150 e.Kr. Genstandene peger på, at den gravlagte har tilhørt et socialt lag, der ikke repræsenterer samfundets elite, men snarere det lokale bedre borgerskab, hvor adgang til fine genstande og specialiseret håndværk har fungeret som markører for status.

Et særdeles interessant aspekt ved bådgraven er dog dateringen. Bådgravenes datering ligger tæt op ad tidsrammen for Taastrup‑pigen – moseliget af den 12‑årig pige fra perioden ca. 24–125 e.Kr., som blev fremdraget i okt. 2025 blot 500 meter syd for Lindehøj‑gravpladsen. Den potentielt samtidige datering af dele af Lindehøj-gravpladsen og Taastrup-pigen rejser endnu en gang spørgsmål om moser/vådområder anses for at være en del af områdets gravkultur eller er der tale om noget andet. Ofringer, mord eller blot uheld (fig. 15.)?

De igangværende analyser af materialet fra Lindehøj‑gravpladsen forventes at bidrage til en mere nuanceret forståelse af området og dets beboere i ældre og yngre romersk jernalder.

_{Fig. 15: Visualisering af hvordan en ofring af Taastrup-pigen i mosen ved Lindehøj kan have set ud i den tidlige del af ældre romersk jernalder.
Tegning. AI-genereret, på baggrund af tegning af Kenneth Paulmann, Kroppedal Museum}

Båden i den anden grav tolkes på nuværende tidspunkt, som værende en stammebåd, fremstillet af en ca. 3 meter lang træstamme der er flækket på langs hvorefter den er blevet udhulet (Grav A17396) (fig. 16-17).

De vedanatomiske prøver af træet har påvist at stammebåden er fremstillet af træsorten spidsløn (Acer platanoides L). Hvorvidt der er tale om en stammebåd eller resterne af en bulkiste kan være svært at afgøre med sikkerhed, men på nuværende tidspunkt taler mest for at der også i denne grav er tale om en båd. Den gravlagte, der formentligt er en mand, har fået et relativt sparsomt gravudstyr, i form af et lerkar, med sig i graven (fig. 18).

_{Fig. 16: I både den nordlige og sydlige del af grav A17396 var der bevaret dele af stammebåden, og langs gravens kanter sås yderligere spor efter bådens sider. Begge bådens stævne var svedne, hvilket er et træk, der også ses på andre gravpladser, hvor der er fundet bådgrave.}
_{Foto: Niels Justesen, Kroppedal Museum.}

_{Fig. 17: 3D‑model af bådgraven fundet i grav A17396
3D-model: Rasmus Mathiesen, Kroppedal Museum}

_{Fig. 18: Den nordlige del af grav A17396 med resterne af stammebåden. Syd for stammebåden ses det nedsatte lerkar samt de bevarede dele af kraniet og den øverste del af den afdødes torso.}
_{Foto: Niels Justesen, Kroppedal Museum}

Hovedparten af gravene er nu blevet udtaget som præparater, hvilket gør det muligt for museets konservator at foretage en minutiøs udgravning af genstande og knogler under fuldt kontrollerede forhold (fig. 19). Denne metode sikrer, at selv de mest skrøbelige elementer kan dokumenteres og bevares.

*_{Fig. 19a: Kroppedal Museums konservator Mette Wethje Skjødt udgraver i øjeblikket fundene fra Lindehøj‑gravpladsen. Her arbejder hun med genstandene fra bådgraven A17617.}*
_{Foto: Severin Tobias Kofod}_, *_{Kroppedal Museum}*

*_{Fig. 19b: Kroppedal Museums konservator Mette Wethje Skjødt udgraver i øjeblikket fundene fra Lindehøj‑gravpladsen. Her arbejder hun med genstandene fra bådgraven A17617.}*
*_{Foto: Severin Tobias Kofod, Kroppedal Museum.}*

Forud og under udtagningen blev der gennemført detektorundersøgelser af gravene, og de første resultater viser, at der gemmer sig flere metalgenstande, hvis funktion og datering endnu er ukendte. Fundene peger på, at der kan være tale om genstande af særlig interesse, og de kommende undersøgelser forventes at kaste nyt lys over både gravene og deres indhold.

Vi ser derfor frem til de næste skridt i arbejdet, hvor genstandene gradvist vil blive blotlagt og analyseret. Det bliver spændende at følge, hvilke nye indsigter udgravningen kan bidrage med.