DE VIGTIGSTE FUND FRA TÅRNBY-UDGRAVNINGEN
Udgivet: 16. december 2025 
Oprettet af: Victor Bizoev.
Museets arkæologiske udgravning er afsluttet, og her præsenterer vi de tre mest spektakulære fund.
Af Victor Bizoev, Museumsinspektør, arkæologi
Kroppedal Museum har nu afsluttet den arkæologiske udgravning ved Skolegrunden lige nord for Tårnby Torv på hjørnet mellem Englandsvej og Sneserevej. Nu venter der et stort arbejde i at få bearbejdet alle de spændende data og fund, som vi har fra udgravningen. Her kan du læse mere om de tre bedste fund fra udgravningen.
Fund 1: Keramik fra senvikingetid/tidlig middelalder
Da en af museets arkæologer dokumenterede en affaldsgrube (nedgravning i jorden til udsmid af affald) dukkede der tre små keramikskår op af den type man kalder Østersøkeramik (fig. 1). Affaldsgruben lå i nærheden af et hus med jordgravede stolper. Østersøkeramikken er dateret til den sene vikingetid/tidlige middelalder (år 900-1200) og er karakteriseret ved, at være dekoreret med vandrette omløbende furer samt bølgelinje.
Keramiktypen er langt fra usædvanlig ved lokaliteter fra den førnævnte periode, og man skal ikke meget længere end til København, hvor man også fandt Østersøkeramik ved metro-udgravningerne. Arkæologerne er dog alligevel begejstret for at have fundet Østersøkeramik ved Skolegrunden, da det er en indikation på, at der boede mennesker allerede i den sene vikingetid/tidlige middelalder.
Fund 2: En senmiddelalderlig dobbeltkam
Et fund der fik arkæologer til at tabe kæben var en godt bevaret dobbeltkam (fig.2). Kammen blev spottet ud af øjenkrogen, da en af arkæologerne var i gang med at afsøge et kulturlag med metaldetektor. Kammen måler ca. 6 cm i højden og 5 cm i bredden. På begge sider er den ornamenteret med to vandrette streger over kamtænderne.
Tilsvarende dobbeltkamme kendes fra andre middelalderlige udgravninger i Danmark og den vurderes umiddelbart at stamme fra den sene del af middelalderen (1400-1500 tallet). På sammen måde som i dage brugte man kamme i middelalderen til personlig hygiejne. Med dens fine tætsiddende tænder har den sandsynligvis været brugt som lusekam eller måske til skægpleje.
Fund 3: Stenkælder fra nyere tid
Udgravningens bedst bevarende konstruktion var en stenkælder opbygget af natursten som var sat i kompakt ler (fig. 3). Kælderen målte 4,5 meter i længden og 2,5 meter i bredden. Indvendigt var kældergulvet belagt med pigsten (mindre natursten), som var lagt i et lag af fint sand. Hvor dyb kælderen originalt har været er svært at sige, men den har i hvert fald været 90 cm i højden (ca. 4-5 stenrækker). På den vestlige langside blev der påtruffet rester af trappetrin, hvilket betyder at kælderen også kunne tilgås udefra.
Kælderen har sandsynligvis fungeret som et opbevaringsrum for madvare pga. de kølige omgivelser. I mellem pigstenene blev der fundet keramik, dyreknogler, metalgenstande, som må være tabt imens kælderen endnu var i brug. Disse genstande stammer primært fra 1700-1800-tallet, hvilket betyder at kælderen har været i brug i nyere tid (år 1660-). Kælderen har sandsynligvis været en del af den firlænget ”Gammelgård” som lå på Skolegrunden.
