Med udsigt over byens historie

Ny fast udstilling i Taastrup Vandtårn om vandet der har formet byen

ÅBNER LØRDAG 29 AUGUST 2026

Med den nye udstilling Taastrup Vandtårn – Med udsigt over byens historie giver Kroppedal Museum et nyt perspektiv på byens historie, hvor den unikke kulturarv selv bliver rammen og fortælleren. Her flettes byens lokalhistorie sammen med fortællingen om vandforsyningen, og udstillingen viser, hvor stor en betydning vandet har haft for udviklingen af vores moderne byer og samfund – og fortsat har i dag.

Udstillingen er en ny, fast udstilling i Taastrup Vandtårn, byens smukke vartegn, der siden 1908 har prydet bybilledet og fulgt byens vækst og udvikling fra sine 32 meters højde. Mens du bevæger dig opad i tårnet, følger du samtidig byens og vandforsyningens historie – helt op til det flotte udsigtspunkt i tårnets top.

ÅBNINGSTIDER
Udstillingen er åben hver lørdag fra kl. 10 -14 i perioden april til oktober. Gratis entré.

LOKATION
Vandtårnsparken ved Taastrup Vandtårn, Gasværksvej 3, lige bag Taastrup Bibliotek.

Udstillingen er blevet til med generøs støtte fra Høje-Taastrup Rotary Klub og Kulturelt Samråd.

Kulturelt Samråd

[popup_anything id=”2611″]