Mød Kroppedals arkæologer og se nogle af deres fineste fund. I 2025 vil vi præsentere museets medarbejdere på det arkæologiske team og høre lidt om de interessante fund, de har gjort i Kroppedals ansvarsområde gennem årene. Hver måned vil vi fremhæve en af vores arkæologiske medarbejdere samt et af deres yndlingsfund.
Lotte Reedtz Sparrevohn
Lotte har været ansat på museet hele sit arbejdsliv. Som ”ung i arbejde” tilbage i 1994 og derefter i mange år som studentermedhjælp. I 2006 blev hun fastansat museumsinspektør og er i dag leder af arkæologisk afdeling.
Lotte er magister i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet.
Arkæologens yndlingsfund:Pilespidser i massevis
Af Lotte Reedtz Sparrevohn
Mit bedste fund? Der har været mange, og det er svært at vælge. For mig er det noget helt særligt at finde en genstand, der er hundreder eller tusinder af år gammel, og som ingen har rørt ved, siden den blev efterladt. Sådan tror jeg, de fleste arkæologer har det.
Selvom jeg naturligvis ikke er en skattejæger, men faguddannet arkæolog ;-), går der alligevel ofte konkurrence i den blandt kollegaerne på udgravningerne. Det skete f.eks., da vi udgravede Helgeshøj- området i Taastrup i 2016. Vi vidste, at der var et mellemneolitisk palisadeanlæg på stedet, for dele af det var blevet udgravet i 1999-2000, og 16 år senere fandt vi yderligere dele af palisaden og – helt unikt – mere end 160 flækkepilespidser, som lå ved en port i palisaden.
Vi kunne næsten ikke være i os selv af begejstring over fundet af de første pilespidser, og der blev ført minutiøst regnskab med, hvem der havde fundet hvilken pil. Som det fremgår af fotoene herunder, var der skarp konkurrence mellem mig og min kollega Kenneth Paulmann om førstepladsen. Da vi allerede på tredjedagen passerede 23 stk., ebbede det dog ud. Men kedeligt blev det aldrig.
Udgravning – dag 1 Foto: Kroppedal Museum
Udgravning – dag 2. Foto: Kroppedal Museum
Udgravning – dag 3 Foto: Kroppedal Museum
Udstilling af flækkepilene fra palisaden. Foto: Kroppedal Museum
Administrer samtykke til cookies
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.