NY ARKÆOLOGISK UDGRAVNING I TÅRNBY
Udgivet: 11. august 2025 
Oprettet af: Victor Bizoev.
Udgravning ved Skolegrunden nord for Tårnby Torv
Af Victor Bizoev
Kroppedal Museum har startet en ny udgravning ved Skolegrunden lige nord for Tårnby Torv på hjørnet mellem Sneserevej og Englandsvej. De næste 6 mdr. skal arkæologerne dykke ned i Tårnbys spændende historie og blive klogere på hvad der gemmer sig i jorden. Arealet er særligt interessant fordi det ligger indenfor rammerne af den historisk kendte Tårnby landsby.
Forundersøgelsen
Området omkring Tårnby Torv skal udbygges og moderniseres, hvilket indebære at arealer som ikke tidligere har været bebygget nu skal byggemodnes. Derfor foretog Kroppedal Museum i marts 2023 og maj 2024 en arkæologisk forundersøgelse på Skolegrunden. Forundersøgelsen blev foretaget ved at anlægge 15 prøvehuller på ca. 2×3 meter spredt udover arealet. I prøvehullerne blev der påtruffet et kulturlag med en tykkelse på op til 130 cm. Et kulturlag defineres som jord blandet med affald fra menneskers daglige aktivitet (fig. 1). Tilstedeværelse af kulturlag på et givent sted antyder generelt stor menneskelig aktivitet og/eller bosættelse over mange hundrede år. Hvor gammelt kulturlaget ved Skolegrunden er, samt om der gemmer sig ældre bygningslevn under kulturlaget var det ikke muligt at undersøge fyldestgørende igennem forundersøgelsen. Derfor er arealet blevet indstillet til en egentlig udgravning.
Hvorfor er Skolegrunden så spændende arkæologisk set?
I 1993-94 blev der i forbindelse med etablering af Øresundsmotorvejen foretaget flere arkæologiske udgravninger ca. 200 meter syd for Skolegrunden (fig.2 & 3). I den største af dem (lige syd for Tårnby Torv) blev der åbent en ca. 7500 m2 flade op, hvorigennem der blev fundet kulturlag og massive spor af bygningslevn helt tilbage fra den sene vikingetid/tidlige middelalder. Igennem udgravningen kunne man konkludere, at bygningerne har afløst hinanden indenfor et begrænset område i århundrede. Bevaringsforholdene var så gode, at man kunne inddele bebyggelsen i seks hovedfaser fra ca. 1050/1100 til 1700 tallet. Endvidere blev der fundet mange spændende genstandsfund, som er med til at fortæller noget om dem der levede i Tårnby og hvad de beskæftigede sig med. F.eks. blev der fundet: landsbrugsredskaber, fiskeredskaber, tekstilproduktion, keramik, mønter, spænder, slibesten osv.
Hvad leder arkæologerne efter?
I den egentlig udgravning skal arkæologerne forsøge at finde ud af hvor gammelt kulturlaget ved Skolegrunden er, samt om der har eksisteret bebyggelse helt tilbage i vikingetiden/middelalderen. Resterne af disse bygningslevn vil typisk fremstå, som mørke pletter (stolpehuller) i undergrunden (fig. 4) eller sten (syldsten) der ligger på række (fig. 5). Et andet centralt spørgsmål er også om Tårnby landsbys rækkestruktur (se fig. 3) kan følges helt tilbage i middelalderen eller om den først er opstået i nyere tid (år 1660 og frem) Med rækkestruktur menes der, at gårdene hver især lå på en række (nord-sydgående). Hver gårdsenhed havde sin egen særjord (toften) som ikke var en del af landsbyfællesskabet. Toften skulle ifølge datiden landskabslove være hegnet ind for at opnå særstatus. I praksis blev tofteafgrænsningen ofte udført som skelgrøfter, da dette var mindre ressourcekrævende end hegn. Fund af hegn og/eller skelgrøfter kan derfor også være med til at belyse landsbystrukturen og dens fysiske udvikling.
