ARKÆOLOGISK METODE 1 – AFRØMNING, GPS OG DIGITALISERING
Udgivet: 10. marts 2026
Hvordan finder arkæologer sporene fra fortiden? På Lindehøj-udgravningen arbejder arkæologerne med metoder som afrømning, GPS-opmåling og digitalisering for at finde og dokumentere selv de mindste spor under jorden.
Af Marlene Evans og Tue Schmidt
Afrømning – Når fortiden kommer til syne
For at arkæologerne kan se, hvad der gemmer sig under jorden, skal muldjorden først
fjernes. Det kaldes afrømning. Her bruges en stor gravemaskine, som føres meget forsigtigt
af en erfaren maskinfører. Det mørke muldlag med græs og rødder skrælles af, indtil den
lysere undergrund kommer frem.
I den lyse jord kan man se spor efter fortidens aktiviteter. De viser sig som mørke
aftegninger i undergrunden og kaldes anlæg – for eksempel stolpehuller, gruber eller grøfter.
En arkæolog følger hele tiden arbejdet tæt og markerer anlæggene, så ingen vigtige spor
går tabt.
GPS – præcise målinger i felten
Når anlæggene er synlige og markeret, bliver de målt ind med GPS. Arkæologen måler en
række punkter langs kanten af hvert anlæg for at få dets præcise form og placering.
Disse målinger gemmes digitalt og overføres til et kortprogram, der hedder QGIS. Her bliver
dataene bearbejdet og sendt videre til den arkæologiske database MuseumsGIS, hvor alle
oplysninger om udgravningen samles.
Digitalisering – overblik og bevaring
Digitaliseringen er en helt central del af det arkæologiske arbejde. Når anlæggene er korrekt
opmålt og registreret, kan arkæologerne nemt danne sig et overblik over hele udgravningen.
Det gør det muligt at planlægge arbejdet bedre og sikre, at alle fund bliver dokumenteret
grundigt.
Den digitale registrering betyder også, at informationerne bevares for eftertiden. På den
måde kan arkæologer – både nu og i fremtiden – forstå og fortolke historien fra området ved
Taastrup.
