VALKNUDEN PÅ HVISSINGESTENEN
Udgivet: 18. februar 2026
Vejen til vished om valknuden på Hvissingestenen
Af Nikolaj Wiuff Kristensen, Museumsinspektør, arkæologi.
På overfladen af Hvissingestenen er en valknude ristet. Det store spørgsmål var dog hvor gammel valknuden egentlig er? Valknuder var et udbredt motiv i vikingetiden, men placeringen på en stor sten, uden andre motiver eller runeindskrifter er usædvanligt.
Foto: Henrik J. Granat, GEUS, brugt med tilladelse fra fotografen.
Valknudesymbolet
En valknude var et langt mere almindeligt motiv i vikingetiden end i dag. De mest lignende valknuder forekommer på billedsten fra Gotland, men symbolet forekommer i forskellig udformning på et bredt udvalg af ornamenterede genstande fra vikingetiden, såsom mønter, runesten og smykker. Der er flere muligheder for hvad valknuden kan have betydet, men i flere tilfælde forekommer det i forbindelse med afbildninger der sandsynligvis forestiller Odin, på Sleipner eller sammen med Hugin og Munin (Hellers 2012). På den gotlandske billedsten St. Hammars I ses en valknude lige over en mulig offer-scene og det kan være, at valknudens symbolik blandt andet kan knyttes til ofring.
Det er dog helt usædvanligt med en enkelt, relativt lille, valknude for sig selv på sådan en stor sten. Normalt forekommer symboler hugget i sten i sammenhæng med runer eller, sjældnere, i form af et større motiv der dækker det meste af en side af en stående sten, som på billedstenene fra Gotland. Så måske er den alligevel ikke så gammel?
Valknuder benyttes også som symbol i nogle nutidige, højreradikale miljøer, i en mere kantet version end i på den fra Hvissinge. Det er nok mere sandsynligt, at en nutidig asa-tro eller en anden vikinge-interesseret har ristet valknuden?
CC BY 4.0. https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da.
Hvissingestenen oprindelige placering – og dermed valknudens datering
For at komme en datering af valknuden nærmere, så er det afgørende hvor dybt at stenen lå i jorden – var den synlig i vikingetiden eller ej?
I december 1966 lå en meget stor sten i vejen for en hovedvandledning. Det var stenen der siden blev kendt som Hvissingestenen – sjællands største, opmålte sten (muligvis er Dyrestenen større, men den er ikke opmålt; https://www.geus.dk/udforsk-geologien/ture-i-naturen/kaempesten/hvissingestenen). Det var tæt på at man havde sprængt den væk, for at få den af vejen for en ledningsarbejdet. Så tæt at der faktisk blev boret huller i stenen til sprængningen. Heldigvis blev kæmpestenen reddet et par måneder senere, i februar 1967 og placeret omkring 90 m sydsydvest for fundstedet, efter en lille køretur, hvor nogle af hjulene punkterede undervejs.
Til undersøgelse af stenens oprindelige placering var luftfotos, fotos og beskrivelser af opgravningen relevante. I første omgang lykkedes det at finde forskellige luftfotos og andre fotos på arkiv.dk og www.kb.dk/danmarksetfraluften, men ingen hvor det med sikkerhed kunne afgøres hvor dybt stenen lå. Se f.eks. https://arkiv.dk/vis/392192 og https://arkiv.dk/vis/5598736.
Foto: Landinspektørernes Luftfoto Opmåling 1963; Det Kgl. Bibliotek.
På et luftfoto taget i 1963, altså få år før opgravningen, er Hvissingestenen ikke synlig. Se: https://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1014812. Målestoksforholdet er ganske vist så småt, at det ikke kan afgøres om stenen muligvis har ligget lige under overfladen.
I en beskrivelse fra maj 1967, altså under ½ år efter opgravningen, nævnes det at stenens overflade lå i moræneler 1.5 m nede i jorden (Andersen S.A. 1968: 4. maj ekskursion til egnen vest for København. Medd. Dansk Geol. Foren. 18, side 128.). Hvis det er korrekt betyder det, at stenen ikke var synlig i vikingetiden og dermed at valknuden er af nyere dato, ristet af en nutidig runerister, med en øvet hånd.
Men spørgsmålet var om vi nu også kan stole på det? Måske var det ikke stenens overflade der blev fundet i 1.5 meters dybde, men vandledningen der gik i 1.5 meters dybde, altså en misforståelse i 1967(?): For at nå frostfrit niveau anbefales det i dag at toppen af vandrør skal ned i mindst 1.2 meters dybde, så det giver 30 cm ned til stenens top (i 1.5 m). Så har man virkelig vurderet, at det var nødvendigt at sprænge stenen væk, når røret alligevel kunne ligge så dybt? Eller var det hovedvandledningen der lå 1.5 meter nede, mens stenens øverste del lå lige under terræn, så den alligevel kunne have været synlig i vikingetiden?
Heldigvis viste det sig, at GEUS havde en hel billedserie fra opgravningen af Hvissingestenen. Med disse billeder blev det helt klart, at stenen lå dybt nede i moræneleret og dermed ikke kunne have været synlig i vikingetiden. Beskrivelsen af opgravningen fra 1967 kunne dermed bekræftes og valknuden er, mærkværdigvis, fra nyere tid.
Et imponerende gravearbejde at få den op, må man sige. Foto: GEUS.
Nu har valknuden fået et punkt og en beskrivelse på https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/, så fremtidige arkæologer ikke behøver spekulere over om valknuden mon er fra vikingetiden. Hvem der har lavet den og hvorfor vides dog ikke. Nogen der melder sig?
Man kan læse meget mere om valknuder i Tom Hellers (2012): Valknútr: Das Dreiecksymbol der Wikingerzeit, Fassbaender Vorlag.
Hvissingestenen er i sig selv ret imponerende og en tur hertil kan anbefales (selvom det selvfølgelig havde været sjovere med en vikingetidig valknude): https://www.geus.dk/udforsk-geologien/ture-i-naturen/kaempesten/hvissingestenen
Mange tak til Henrik J. Granat fra GEUS, for info om Hvissingestenen.