Udgivet: 10. november 2024 Oprettet af: Tobias Mortensen.
Små nedslag i den store sammenhæng. Lindehøj på Kroppedal Museum
Af Tobias Mortensen
Hvis man i perioden fra oktober 2023 til juni 2024 kørte forbi markerne ved Solhøjvej sydøst for Hedehusene kunne man se endeløse rækker af søgegrøfter, der grøft efter grøft afdækkede områdets forhistorie (fig. 1.a.-1.b).
Fig. 1a – Søgegrøfterne ved forundersøgelsen af Lindehøj. Foto – Severin Tobias Mortensen, Kroppedal Museum
Fig. 1b – Søgegrøfterne ved forundersøgelsen af Lindehøj. Foto – Severin Tobias Mortensen, Kroppedal Museum
Den arkæologiske forundersøgelse er foranlediget af byggeriet af Energinets omformerstation ved Solhøj der skal modtage strøm fra Energiø Bornholm og omforme den til vekselstrøm, der kan sendes videre i det danske elnet. Se mere på Energinets hjemmeside.
Det forundersøgte areal, der samlet set omfatter intet mindre en 87 ha (fig. 2), er en del af et stort omgivende landskab hvorfra udgravninger igennem de sidste ca. 40 år har bidraget med meget ny viden. Det har således været muligt at påvise bopladser fra store dele af Danmarks Oldtid mens der også i området omkring forundersøgelsen er fundet grave der har været medvirkende til at belyse aspekter af særligt jernalderens samfund.
Fig. 2 – Oversigt over forundersøgelsesarealet ved Lindehøj på i alt ca. 87 Ha.
Et arkæologisk ”hotspot”
Med egnens særkende som et arkæologisk ”hotspot” er det i sig selv ikke en stor overraskelse at der er fremkommet en betydelig mængde af forhistoriske anlæg og konstruktioner.
Fig. 3a – Oversigt over nogle af de fundne konstruktioner. Bemærk K1 og K13 sandsynligvis er et treskibet langhus i to faser.
Fig. 3c – Oversigt over tårnkonstruktionen
Fig. 3b – Rekonstruktionstegning af treskibet langhus. Et lignende hus, K49, er blevet fundet ved forundersøgelsen af Lindehøj. Tegning – Kenneth Paulmann
Fig. 4a – Rekonstuktionstegning af tårnkonstruktion fra Romersk jernalder. Tegning – Bo Jensen
Ved forundersøgelsen er der således blevet påvist mindst 60 konstruktioner dels fra yngre stenalder, bronzealder, jernalder og vikingetid (fig. 3a og 3b). Hegnsforløb, grubehuse, en tårnkonstruktion (fig.4), ét muligt palisadeanlæg, et stort antal fundførende gruber/-komplekser (fig.5, fig. 6 og fig. 7), brønde samt anlæg relateret til jernproduktion.
Fig. 5 – Ornamenteret keramik fra yngre bronzealder per. V-IV ca. 900-500 f.Kr. Foto – Severin Tobias Mortensen
Fig. 6 – Ligger i granit, til maling af korn, yngre bronzealder per. V-VI ca. 900-500 f.Kr. Foto – Severin Tobias Mortensen
Fig. 7 – Stort kar fra jernalderen fundet i en af gruberne ved forundersøgelsen, Foto – Caroline Faurskov Vedøe, Kroppedal Museum
Hundegrav
Fig. 8 – Hundekraniet er netop blevet blotlagt i forundersøgelsen. Foto – Andreas Schäfler, Kroppedal Museum
Nær et af jernalderhusene blev der fundet en hundegrav (fig. 8). Forhåbningerne var at der var tale om et særligt oldtidsritual hvor hunden blev begravet på lige fod med menneskene i selvstændige grave. C14-datering af knoglerne afslørede dog at der ikke er tale om en jernalderhund men derimod om en hund der levede i 17-1800-tallet. Men begravet blev den.
Thorslundegaard
Foruden de forhistoriske huse blev der også fundet resterne af en firlænget gårdstomt opført i midten af 1800-tallet med meget velbevarede gulvlag samt brønd på gårdspladsen (fig. 9). På baggrund af arkivmateriale vedr. udmatrikuleringer fra de oprindelige udflyttergårde har det været muligt at verificere at gården oprindeligt hed Thorslundegaard. Navnet kan formentlig relateres til gårdens nærhed til byen Thorslunde set fra Baldersbrønde.
Fig. 9 – Gulvlag fra gårdstomten opført i midten af 1800-tallet. Bemærk den efterladte metalspand på gulvet. Foto Kim Lerbech, Kroppedal Museum
I en affaldsgrube ca. 15 meter syd for gården blev der fundet en større mængde genstande der formentlig kan relateres til nedrivningen af gården, der baseret på fundmaterialet, er hændt i starten af 1930’erne (fig. 10a-10d).
Fig. 10a Glas fra affaldsgruben nær gårdstomten
Fig. 10b Glas fra affaldsgruben nær gårdstomten
Fig. 10c Glas fra affaldsgruben nær gårdstomten
Fig. 10d Glas fra affaldsgruben nær gårdstomten
Fund fra yngre stenalder
Fig. 11 Dyreknogle dateret til den tidlige del af yngre stenalder fundet i et af vådområderne. Foto – Severin Tobias Mortensen, Kroppedal Museum
I fire tilfælde er der i tidligere vådområder på arealet blevet lokaliseret lag med fund af flere velbevarede dyreknogler samt forskellige flintredskaber og –afslag (fig. 11). C14-datering af nogle af knoglerne fastslår at knoglerne er endt i vådområdet i den tidlige del af den yngre stenalder i tiden mellem år 3601 – 3368 f.Kr. Så altså mere end 5000 år siden. Hvorfor dyreknoglerne og flinten er endt i vådområderne er endnu et åbent spørgsmål – det, samt de mange andre spørgsmål som forundersøgelsen har åbnet op for håber vi at kunne komme nærmere et svar, når de egentlige udgravninger går i gang. Vi vil løbende opdatere bloggen med den nyeste viden fra de arkæologiske undersøgelser fra Lindehøj hos Kroppedal Museum.
Vi vil løbende opdatere bloggen med den nyeste viden fra de arkæologiske undersøgelser fra Lindehøj hos Kroppedal Museum.
Administrer samtykke til cookies
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.