DEL AF MENNESKEKRANIE FUNDET NÆR TAASTRUP-PIGEN

Udgivet: 17. september 2026

Solhøj‑kraniet: Endnu et menneskeligt spor i Lindehøjs vådområder

Af Severin Tobias P. Kofod

Området ved Lindehøj hvor Kroppedal Museum pt. foretager deres største udgravninger nogensinde, har i årtusinder været formet af et landskab, hvor hundredvis af små og store enkeltvise og/eller sammenhængende vådområder har sat deres tydelige spor i terrænet (fig. 1a/1b). De arkæologiske fund viser, at vådområderne gennem flere perioder af forhistorien har fungeret som særlige lokaliteter, hvor både hverdagsgenstande og spor efter begivenheder samt rituelle nedlæggelser er blevet bevaret i de fugtige og iltfattige miljøer.

Fundene peger på, at netop disse steder har haft en markant kulturel betydning og indtaget en central position i datidens sociale og rituelle praksisser. Et eksempel herpå er fundet af Taastrup-pigen, der i okt. 2025 blev fundet i et af de mange vådområder ved Lindehøj (læs om fundet her).

_{Fig. 1a: Oversigtsbillede af udgravningerne ved Lindehøj hvor menneskekraniet er blevet fundet.}_{Illustration Severin Tobias Kofod, Kroppedal Museum}

_{Fig. 1b: Nærbillede af felt 19 med markering af kraniets fundsted med rød cirkel.
Illustration Severin Tobias Kofod, Kroppedal Museum},

For kort tid siden blev Lindehøj‑gravpladsen der kan dateres til romersk jernalder offentliggjort, og fundet markerer et nyt og væsentligt kapitel i forståelsen af området. Enkelte af gravene kan potentielt være samtidige med Taastrup‑pigen, hvilket peger på et lokalsamfund, hvor både gravskik og vådområdepraksisser har været i aktiv brug i samme periode (se mere her).

Til trods for intensive undersøgelser har Taastrup-pigen dog stadig været det eneste menneskelige skeletmateriale, der er fremkommet i vådområderne ved Lindehøj – indtil nu.

Taastrup-pigen var ikke alene

På felt 19, i de nederste lag i et af de mange vådområder (fig. 2), har arkæologerne fra Kroppedal Museum nemlig fundet den øverste del af et menneskekranie – et kranie som er blevet navngivet ”Solhøj-kraniet” efter det nærliggende område ”Solhøj” (fig. 3). Til trods for de omfattende undersøgelser i området er der ikke fremkommet yderligere menneskelige skeletdele.

_{Fig. 2: Det mørke lag udgør resterne af den nederste del af vådområdet på felt 19, hvor kraniet blev fundet.}
_{De opsatte træpinde markerer fund, herunder flere dyreknogler, der blev registreret i umiddelbar nærhed af kraniet.
Foto: Alexander Normann Huus, Kroppedal Museum}

_{Fig. 3: Solhøj-kraniet efter det er blevet udgravet i den nederste del af vådområdet.}_{Foto: Alexander Normann Huus, Kroppedal Museum}

De foreløbige undersøgelser peger på, at kraniet stammer fra et yngre individ og at der er ingen tegn på skader efter vold. Kønnet er endnu ukendt. Hvorvidt det kun har været den fundne del af kraniet, hele hovedet eller et helt individ der er blevet nedlagt i vådområdet, er i dag umuligt at afgøre. Kraniets placering ved fundtidspunktet viser dog, at det sandsynligvis har været påvirket af dyr og/eller naturlige processer, hvilket kan have flyttet det fra dets oprindelige nedlæggelsessted et andet sted i vådområdet.

En lille del af kraniet har været sendt ind til 14C-datering, men pga. et for lavt kollagenindhold var det i første omgang ikke muligt at datere. Vi sender derfor en større del af kraniet til en ny undersøgelse og håber på snarest muligt at få svar på hvor gammelt det er.

Så er der selvfølgelig spørgsmålet: Er det Danmarks ældste menneskeskelet? Sandsynligvis ikke! Selvom der ikke er fremkommet genstande, der kan hjælpe til at fastslå en relativ datering, peger alt på, at hvis en 14C‑datering bliver mulig, vil kraniet sandsynligvis – ligesom både Lindehøj‑gravpladsen og Taastrup‑pigen – høre hjemme i romersk jernalder. Uanset den endelige datering kan fundet af kraniet være med til at nuancere vores forståelse af, hvordan vådområderne blev anvendt i oldtiden, og dermed bidrage til et mere detaljeret indblik i de praksisser, der har præget landskabet.