LYT TIL VESTEGNENS BYGNINGER
Udgivet: 11. juli 2024 
Oprettet af: Kirsten Egholk.
Hør Vestegnens bygninger tale
Af Kirsten Egholk
Kroppedal Museum har fået markante bygninger i henholdsvis Albertslund, Høje-Taastrup og Ishøj til at tale. Og nu kan du høre de dramatiske fortællinger om galger, stilladser, der ligner et monster, og den polske soldat, Edmund. På Spotify kan du høre de tre lydværker, der er blevet til i samarbejde med 90 gymnasieelever fra Vestskoven Gymnasium.
Lyt til Vestegnens bygninger er en lille serie lydværker om forskellige boligområders arkitektur, historier og hvordan det er at bo i dem. En udbredt talemåde blandt arkitekter er, at nogle bygninger synger eller taler og andre bygninger er stumme. Kan vi få dem til at tale eller ligefrem synge eller noget helt tredje? Og hvad fortæller bygningerne os?
Første episode handler om Ishøjs arkitekttegnede parcelhuskvarter Bredekærs Vænge fra 1970. Anden episode handler om Albertslunds tæt-lave rækkehuse Galgebakken fra 1973 og den sidste episode handler om etagebyggeriet Gadehavegård i Høje Taastrup fra 1977. Du kan fx lytte til lydværkerne inden du besøger bygningerne – eller tage dem i ørerne, mens du går en tur blandt Vestegnens bygninger.
Lydværkerne er en del af projektet “Tal med Vestegnens bygninger”. De er udviklet af Kroppedal Museum sammen med elever fra Vestskoven Gymnasium i valgfaget Design og Arkitektur, foreningen Kunst ud til Folket, arkitekt Grethe Pontoppidan, Go Little Creative og er støttet af Realdania.
EPISODE 1: LYT TIL BREDEKÆRS VÆNGE
Lydværket, der giver boligområdet Bredekærs Vænge stemme.
Parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge ligger i Ishøj Kommune og blev opført i 1970 som Danmarks største permanente arkitekttegnede typehusudstilling med ca. 100 huse tegnet af nogle af Danmarks mest berømte arkitekter. Det var bl.a. Arne Jacobsen, Jan Gudmand-Høyer, Jørn Utzon, Poul og Johannes Ørsted Pedersen og Knud Friis & Elmar Moltke.
I dette lydværk zoomer vi særligt ind på Friis og Moltkes alternative løsning til den traditionelle villa, de fællesskabsorienterede Z-huse af Gudmand-Høyer og Ørsted Pedersens klyngehuse. Alle tre eksempler på eksperimentelt typehusbyggeri, der bevægede sig væk fra det ensomme parcelhus. Idemanden bag typehusudstillingen var Edmund Antkowiak. Målsætningen var at samle arkitekter, håndværkere og producenter med henblik på at bygge boliger, der kunne leve op til følgende krav: ”Det bedste, tidssvarende, funktionsdygtige og æstetiske byggeri til billigste pris og korteste tid.” Udstillingen var permanent og potentielle købere kunne komme og se på husene og enten købe det pågældende hus eller få opført et tilsvarende på en anden byggegrund. Udstillingen var en kæmpe succes og i dag ligger de fleste af husene stadig i kvarteret – nogle ret uændrede og andre med større ændringer.
EPISODE 2: LYT TIL GALGEBAKKEN
Lydværket, der giver boligområdet Galgebakken stemme.
Det tæt-lave rækkehusbyggeri Galgebakken i Albertslund stod færdigt i 1974. Det er tegnet af arkitekterne Hanne Marcussen, Jens Peter Storgaard og Anne og Jørn-Ørum-Nielsen. De havde vundet en konkurrence om et nyt almennyttigt byggeri, der skulle bygge videre på erfaringerne fra det tæt lave byggeri i Albertslund Syd. Konkurrencen var udskrevet af Vridsløselille Andelsboligforening, Herstedernes Kommune og Danske Arkitekters Landsforbund i 1968-69.
Arkitekternes ide var at skabe et sted, der skulle kunne rumme fællesskaber såvel som intime rum til privatlivet. Et sted, hvor beboerne kunne deltage i fællesskaber, men på egne præmisser. Den omgivende natur var også en del af designet med Jørgen Vesterleds indramning af træer af hele området – det dannede en slags landsby.
I dette lydværk zoomer vi både ind på det oprindelige Galgebakken og det nyrenoverede byggeri. Galgebakken blev en stor succes og er et eksemplarisk byggeri af sin tid. Det er et af Danmarks vigtige og bevaringsværdige almene bebyggelser fra tiden med velfærdssamfundets opbygning, som er ved at blive renoveret. Ét for ét bliver lidt over 700 rækkehuse og gårdhuse brudt ned til de rå betonkonstruktioner for at genopstå. Renoveringen forventes færdigt i 2025.
EPISODE 3: LYT TIL GADEHAVEGÅRD
Lydværket, der giver boligområdet Gadehavegård stemme.
Gadehavegård er en almen etagebebyggelse, som blev tegnet af arkitekten Palle Nørholm. De første beboere flyttede ind i 1977. Byggeriet består af 17 blokke med 986 boliger på 1 til 4 værelser. Der er altaner til lejlighederne der vender indad mod de grønne arealer og stuelejligheder har et lille stykke privat have. Der er vaskeri, fælleshus, legepladser, cykelskure og boldbaner.
Gadehavegård er en typisk repræsentant for kransporsarkitektur, hvor bebyggelsesplanen er organiseret ud fra byggekranens rækkevidde og løftekapacitet. Gadehavegård bygger også på en idé om den moderne, grønne landskabelige by. Idéen rækker tilbage til blandt andet Le Corbusier’s byplanteorier fra begyndelsen af det 20. århundrede.
Byggeriet blev opført i peroden 1977 til 1982 af Danske Funktionærers Boligselskab, som i 1971 havde opkøbt gården Gadehavegård og dens jorder. De 986 boliger fordelt på 1-4 værelser er organiseret i 4-5 etages blokke, hvor lejlighederne på gård-/havesiden enten har altaner eller forhaver. Palle Nørholm var arkitekten bag bebyggelsen, og den landskabsarkitektoniske bearbejdning blev i sin tid udført af Frank Pettersons Tegnestue. Fra 2023 og frem til 2030 er der en større helhedsrenovering i gang af hele Gadehavegård.
