SOLFORMØRKELSER OG ULVEN SOM VILLE ÆDE SOLEN

Udgivet: 19. marts 2015     Oprettet af: Lars Occhionero.

SOLFORMØRKELSER OG ULVEN SOM VILLE ÆDE SOLEN

På skrivende stund er det d. 19. marts 2015, dagen før årets astronomiske begivenhed: den næsten totale solformørkelse. Fra kl. 9.40 til 11.58, d. 20 marts 2015 vil vi nemlig i Danmark kunne opleve Månen skygge for Solen, og tage et ordenligt ”bid” af den. Er man på Færøerne eller Svalbard kan man endda se Solen forsvinde helt! Men hvad er solformørkelser, og hvordan har man set dem historisk?

SOLFORMØRKELSE: HVAD ER DET?

Skema over formørkelse

Ganske enkelt er en solformørkelse vores billede af den skygge som bliver kastet på Jorden når Månen glider ind foran Solen, set fra os. Det betyder at mens Månen kredser om Jorden, og Jorden kredser om Solen vil vi have en formørkelse når det lige passer at Solen, Månen og Jorden ”står på linje,” i den rækkefølge.  Ser man et normalt brugt model af solsystemet kan man fristes til at tro at det sker en gang om måneden, nemlig ved nymåne (og tilsvarende vil Solen, Jorden og Månen ”stå på linje” og danne måneformørkelser en gang om måneden, ved fuldmåne) men virkeligheden er en smule mere kompliceret.

I de ofte brugte modeller ser det nemlig ud som om at den bane som Månen kredser om Jorden med er parallel med den bane Jorden kredser om Solen med (ekliptika). Men i realiteten hælder månens bane omtrent 5 grader fra ekliptika. Og dette er nok til, at ved langt de fleste nymåner (of fuldmåner), vil Månen netop lige ramme lidt ved siden af, og dermed ikke give os en formørkelse. Men når vi har nymåne samtidig med at Månen krydser ekliptika, da vil det hele stå rigtigt, og vi vil opleve en solformørkelse.

PARTIELLE, FULDE OG RINGFORMEDE

Når skyggen fra Månen så rammer Jorden, kan det for os se lidt forskelligt ud alt efter omgivelserne. Forholdet mellem størrelse og afstand af Solen og Månen er stor set ens, og det giver os det spøjse forhold at Solen og Månen tilsyneladende fylder omtrent lige meget på himlen. Det betyder at Månen faktisk kan dække for Solen helt og aldeles og dermed lave en fuld eller komplet solformørkelse. Men det betyder også at hverken Solen eller Månen kan betragtes som punktkilder. Det betyder at der ikke blot dannes en skygge fra Månen, men også en delvis skygge.

Disse kaldes også for umbra og penumbra, fra det latinske ord for hhv. skygge og næsten-skygge. Selve Månens umbra på Jorden vil være en oval med en omtrent diameter et sted mellem 300 og 800 kilometer. Man skal altså ikke bare være heldig at Solen, Månen og Jorden er på rette sted, men man skal også være heldig at man er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt når formørkelsen indtræffer hvis man skal have en chance for at se den. Heldigvis fylder penumbraen en hel del mere. Ser man formørkelsen fra et sted hvor penumbraen rammer vil man observere Solen forsvinde, men under totaliteten (dér hvor Månen dækker helt for Solen) vil vi stadig kunne se lidt af Solen, og dermed ikke få den totale oplevelse. Dette er hvad man kalder en partiel, eller delvise, solformørkelse, og er altså den som vi kan se i morgen fra Danmark.

En sidste slags formørkelse man kan opleve er en ringformet formørkelse. Selv i mind lidt mere detaljerede beskrivelse af Månens kredsløb har jeg måtte simplificere systemet lidt. Afstanden mellem Jorden og Månen ændres nemlig også over tid, og det hat betydning for hvordan forholdet mellem størrelse og afstand spiller ind i forhold til Solen. Hvis Månen er i et af dens ydrepunkter når formørkelsen indtræffer, vil Månen udstrækning på himlen vil være lidt for lille til at dække helt for Solen, og dermed vil man stadig kunne se Solens kant som en ring.

SOLFORMØRKELSER I TIDEN

Det siger sig selv at Solens forsvinding og tilbagekomst i løbet af ganske få timer har skabt en vis portion myter, historier og sagn. Mange folkeslag har beskrevet formørkelser. En af tidligste sagn er fra Kina for omtrent 4000 år siden. I kejser Zhong Kangs hof var der to astronomer. Hsi og Ho. De nød at drikke sig fulde, og kom således også til at gøre det op til den 22. oktober 2134 f.v.t. Denne dag kom nemlig en solformørkelse som de to hofastronomer ikke havde forudsagt. Dette skabte panik i landet, da kineserne ikke havde nået at stå klar med potter, pander, bue og pil til at skræmme den store drage som ville æde Solen væk! Kun i sidste øjeblik formåede folket at få jaget dragen på flugt. Dette sløseri kostede de to hofastronomer deres hoveder. Engang var astronomi så sandeligt set som meget noget meget, meget vigtigt.

Generelt er ideen om at Solen er ved at blive spist under en formørkelse, er noget man ser gå igen i mange folkeslag. I antikkens Indien var det således en dæmon, i Vietnam en stor frø, og i Sibirien en vampyr. Selv i den stadig brede hinduisme finder vi historien om dæmonen Svarbhānu. Dæmonens ville gøre sig selv udødelig ved at drikke af gudernes nektar Amrita. Men Solen og Månen formår at advare Mohini, den kvindlige avatar af Vishnu, som får hugget hovedet af dæmonen. Desværre er nektaren nået at komme forbi halsen, og dæmonens hoved bliver derfor udødelig. Hovedet allierer sig med slange/alfen Hanuman (som vil spise Solen fordi den ligner en stor frugt), og bliver til Rahu, som vil hævne sig ved at æde Solen. Men hver gang den gør dette, falder Solen ud af dens afhuggede hals igen, og dukker frem igen. Dæmonens krop bliver i øvrigt også genoplevet og bliver til dæmonen Ketu, som forsøger at æde Månen, og skaber derved måneformørkelser.

Selv vikingerne kunne ikke slippe ideen om at Solen blev spist. Her var det ulven Skoll som prøvede at fange og sluge Solen, og en dag, ved Ragnarok, vil det lykkedes ham. Indtil videre har Solen heldigvis formået at gro ud igen når den er blevet bidt. Dens bror, Hate, løber i stedet foran Solen, og formår engang imellem at tage en bid af Månen, og på denne måde har vi måneformørkelser. De to ulve er i øvrigt sønner af Fenrisulven med jættekvinden Hyrrokin. Fenrisulven kender de fleste (se ellers sidste blogindlæg). Hyrrokin var den eneste med styrke nok til at kunne rykke Ringhorne, det store skib som bar Balder ven sin bålfærd. Hun trak den med en hånd. Og så red hun på en enorm ulv og brugte en hugorm som tømme, så en stærk kvinde har hun været.

FORMØRKELSER SOM VARSEL

Som med de fleste andre himmelfænomener, blev formørkelser hovedsageligt set som varsler fra guderne. Således beskrives det at krigen mellem Lyderne og Mederne om Anatolien i antikkens Grækenland, som havde varet i fem år, blev stoppet og fred blev indgået pga. solformørkelsen den 28. maj 585 f.v.t. På den anden side markerede en solformørkelse perserkonen Xerxes start på hans togt mod Grækenland (som måske kendes fra tegneserien og filmen 300).

Selv i den kristne tradition har vi beskrivelsen af solen som formørkes langfredag, ved Jesu død. Konger var kendt for at lade nogle af deres tjenere være stand-in konger under formørkelser for at undgå at uheldet skulle ramme dem, og generelt kan man se at formørkelser stadig i dag, i nogle få samfund, spiller en rolle, hvor man f.eks. ikke vil føde under en formørkelse (da det kan skabe vanskabte børn) og en af de hyppigt nævnte myter er at det er specielt farligt at kigge mod Solen under en formørkelse. Det er det ikke! Det er lige så farligt som det altid er, derfor husk rigtige solfiltre i morgen!

Billede af kortsfæstelsen. Man kan se at kunstneren har valgt at male noget som kunne ligne en formørkelse i baggrunden – af Gabriel Wüger

FORMØRKELSER I VIDENSKABEN

Formørkelser har også bidraget en hel del til naturvidenskaben. I særdeleshed i en tid før SOHO og SDO satellitterne kunne optage billeder af Solen, var formørkelser fantastiske fænomener hvor man nemmere kunne observere alle de effekter som sker i Solens ydre dele (det man kalder Solens Korona). Under formørkelsen den 18. august 1868 opdagede man for første gang grundstoffet Helium (som blev navngivet efter solguden Helios, og først senere fundet på Jorden).

Den mest kendte videnskabelige resultat som blev til takket været en solformørkelse er Arthur Eddingtons bekræftelse af Einsteins relativitetsteori. Den 29. maj 1919, observerede han hvordan stjernes lys bliver afbøjet af Solen når man ser dem under en formørkelse. Forsøget gjorde Einsteins teori kendt, men først i 60’erne blev det videnskabelige samfund overbevist om at målingerne var gode nok.

SÅ I MORGEN

Snyd ikke dig selv for denne fantastiske oplevelse! Husk at bruge godkendte solfiltre (ikke hjemmelavede filtre lavet ved at sværte glas til, billednegativer, floppy-disks, og hvad man ellers kan finde af dårlige råd på nettet). Ellers kan man bruge en kikkert, hvis billede man projicerer ned på en skærm, man kan lave en hullinse som tilsvarende kan give et billede man kan projicere og (for de seriøse entusiaster) skaffe sig adgang til en kikkert med Hα filter, som blokerer for al Solens lys undtagen en lille smule af det røde, som udsendes af Solens hydrogen. Du kan naturligvis også finde et arrangement nær dig. Vi fra Kroppedal kommer til at være på Albertslund Bytorv og foran Taastrup Bibliotek fra ca. 9.30 til 12, og hjælper gerne folk med at få en god oplevelse. Ellers tjek www.solformørkelse.dk eller http://kosmosklubben.dk/ hvor de fleste af begivenhederne i hele landet er listet op. Og husk også at fejre at det i morgen er det forårsjævndøgn, og dermed er foråret helt officielt skudt i gang!